Du er her:
Mottaker: JACOB HEGEL
Datering:4. mai 1892
Sted: KRISTIANIA
Tekstvarianter Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr Hegel!
Undskyld at jeg ulejliger Dem midt i denne dejlige forårstid, hvilken De og Deres af hjertens lyst sagtens nyder på Skovgård. Jeg vilde nemlig gerne bede Dem om at der må blive mig tilsendt 1200 kroner som forskud på mine rentepenge, der jo forfalder i næste måned. Restbeløbet af mit lån hos Dem vil blive tilbagebetalt af honoraret for mit nye stykke, der vil blive færdigt i løbet af sommeren.
Dette arbejde beskæftiger mig nu helt og holdent og optager, som sædvanlig, al min tid og alle mine tanker. Gerne skulde jeg villet tage sommerophold et steds i Jylland iår. Men derpå tør jeg
 
 
Faksimile
desværre ikke tænke; thi jeg arbejder jo dog bedst her i min egen bolig og ved mit eget skrivebord. Et efter min smag meget smukt, bekvemt og hensigtsmæssigt arbeidsværelse har jeg her indrettet mig, hvor jeg kan sidde ganske uforstyrret. Det kunde jeg ikke i München og derfor følte jeg mig dernede ofte hæmmet i min virksomhed.
I denne sommer forlader jeg altså ikke Kristiania. I modsat fald skulde jeg have aflagt Dem en visit i Deres hjem. Nu må jeg indskrænke mig til at sende Dem, Deres frue og Deres børn en hjertelig hilsen fra mig og min hustru idet jeg tegner mig
Deres venskabeligst forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her